Du har sikkert set Cult Shaker kampagnen “Party now, apologize later”, lige som de fleste andre. Du har sikkert undret dig over, hvordan de forestiller sig den slags reklame skal virke. Er jeg rigtigt heldig, så er du en af dem, der læste min tidligere blog om Cult Shakers argumentation, og så ved du, hvad jeg mener. Måske undrede du dig, ligesom mig over, hvordan deres reklamekampagne hænger sammen. Hvordan deres reklamekampagne skaffer dem kunder.
Personligt fik jeg en bræt opvågning, da jeg fik at vide, hvordan markedskræfterne egentlige virkede. Jeg vendte mine tanker om kampagnen med Jacob Høedt Larsen, som længe har arbejdet med PR og som nu skriver på bloggen Talegaver. Som den tålmodige mand han er, forklarede han mig i store træk, hvordan deres reklamestrategi hang samme:
Cult Shaker er den heldige indehaver at et meget præcist defineret segment. Uden at træde nogle folk for hårdt over tæerne, sigter de efter unge mænd, som har andre mål i livet end frihed, lighed og broderskab. Det er rimeligt sigende for segmentet, at reklamen bl.a. findes i mit lokale træningscenter. Nu ønsker jeg ikke at sætte alle, der drikker Cult Shaker i bås, men… You know.
Og gæt hvad? Det segment er fuldstændigt ligeglade med den dårlige argumentation. Det kunne faktisk ikke interessere dem mindre, om de lægger deres penge i et produkt, der producerer reklamekampagner, der er på grænsen til at advokere for voldtægt.
Så reelt set har Cult kun ét mål med deres reklamestrategi; at deres målgruppe opdager dem. Det gør den, når de bruger lækre babes og frække billeder. Det gør den, når de igen, igen, igen er i medierne for deres reklamekampagner. Det gør den, når bloggere sidder derhjemme og fylder nettet med brok over Cult Shaker. Al omtale er god omtale.
Så for at undgå, at Cults reklamekampagne endnu en gang bliver en bragende succes, så burde man helt undlade at nævne dem.
Men helt ærligt, vi kan jo også godt lide at brokke os over dem…
